Foretag søgning på museer Foretag søgning efter museets geografiske placering Om museernes samlinger Generel information om museet. Se et udvalg af museets øvrige billeder Gå til startside
Hirschholm Slot

I 1391 overtog Margrethe I adelsgodset Hørsholm, der forblev under kronen til slutningen af 1700-tallet. Frederik II og Christian IV opførte o. 1600 et mindre jagtslot i Hørsholm, der i første halvdel af 1700-tallet blev ombygget og udvidet, således at det i 1744 fremstod som det barokanlæg, der ses her. Bygherrer var Christian VI og dronning Sophie Magdalene. Arkitekten var Laurids de Thurah. Hirschholm Slot var i 1771 residens for Christian VIIs hof - på den tid, hvor hoflægen Struensee regerede i den sindsyge konges sted. Efter Struensees fald i 1772 blev Hirschholm Slot ikke mere brugt af kongehuset, og i 1810 tog Frederik VI beslutning om at lade bygningen nedrive. I 1822 - 1823 opførtes den nuværende Hørsholm Kirke - tegnet af C. F. Hansen - på den tidligere slotsplads.