Foretag søgning på museer Foretag søgning efter museets geografiske placering Om museernes samlinger Generel information om museet. Se et udvalg af museets øvrige billeder Gå til startside
Interiør fra Amaliegade med kunstnerens brødre. Ca. 1829

Wilhelm Bendz. 1804-1832. Eckersberg-eleven Wilhelm Bendz udførte i slutningen af 1820erne det koloristisk forfinede Interiør fra Amaliegade med kunstnerens brødre. Stående ses lægen Jacob Christian og siddende officeren Carl Ludvig Bendz, der ifølge familietraditionen en tid delte bolig i Amaliegade. Kraniet på skrivepulten og uniformskasketten på væggen henviser til hhv Jacob og Carl Bendz erhverv. Kunstneren er indirekte til stede i rummet gennem nogle af de remedier, der hørte til det kunstnerens arbejde i det fri: et tegnebrædt, en trebenet foldestol og en botanisérkasse. Også forældrene er til stede på anden hånd, i form af portrætterne på væggen. Bendz eckersbergske skoling er især tydelig i den strikte anvendelse af de perspektiviske regler, den raffinerede farveholdning og den indtrængende virkelighedsskildring.