Foretag søgning på museer Foretag søgning efter museets geografiske placering Om museernes samlinger Oplysninger om museets adresse, åbningstider m.v. Se et udvalg af museets billeder Besøg museets hjemmeside Kommender særudstillinger m.v. Gå til startside
Faaborg Museum



Faaborg Museums samling af malerier og skulpturer er hovedsageligt samlet udfra kredsen af fynske kunstnere, der sammen med stifteren konservesfabrikant Mads Rasmussen skabte museet i 1910 i Konservesgaarden i Faaborg. Peter Hansen, Fritz Syberg, Johannes Larsen og Poul S. Christiansen var alle elever på Zahrtmanns Skole sammen med andre kunstnere med tilknytning til det fynske - billedhuggeren Kai Nielsen, maleren Jens Birkholm, Karl Schou, Harald Giersing, Anna Syberg, Christine Swane og Alhed Larsen. I 1915 blev museumsbygningen, tegnet af arkitekten Carl Petersen, indviet. Bag den buede facade ligger en række farverige rum med Fynboernes kunst.
I 1997 blev en ny udstillingsfløj, tegnet af arkitekt maa Niels Frithiof Truelsen, indviet til den grafiske samling og foredrag, koncerter og udstillinger.