Foretag søgning på museer Foretag søgning efter museets geografiske placering Om museernes samlinger Oplysninger om museets adresse, åbningstider m.v. Se et udvalg af museets billeder Besøg museets hjemmeside Kommender særudstillinger m.v. Gå til startside
Skovgaard Museet i Viborg



Skovgaard Museets historie begynder, da Viborg Domkirkes udsmykning var fuldendt.
Efter nedrivning af Viborgs gamle domkirke opførtes der i 1864 en kirkebygning i romansk stil. Kirkerummet manglede en udsmykning, der efter første, ret akademiske og mislykkede forsøg blev overdraget til Joakim Skovgaard (1856-1933). Skovgaard var maler, billedhugger og senere professor ved Kunstakademiet i København..
Med en gruppe skiftende medarbejdere, - de vigtigste, Niels Larsen Stevns, Arne Lofthus, Viggo Madsen, er repræsenteret på Museet - fuldendte Joakim Skovgaard domkirkens fresko-udsmykning i årene 1901-1906: monumental, overvældende og i Danmarks kirkekunst overordentlig nyskabende.
Med et museum for Joakim Skovgaard tænkte Viborg by at hædre domkirkens kunstner. Joakim Skovgaard derimod ønskede sig et museum for hele kunstnerslægten Skovgaard, som i hans tid udover ham selv omfattede den begavede bedstemor Elisabeth, faderen Peter Christian Skovgaard, professor og berømt landskabsmaler samt søskende Niels og Suzette.